Forside

Kultur til Byen

Vi gør det igen! Følg med på vores hjemmeside og se hvor den næste store udstilling vil finde sted.

København blev i julen 2015 prydet med over 40 unikke juletræs-skulpturer, dekoreret af danske og internationale kunstnere og designere, virksomheder, børn og unge.

En offentlig begivenhed

HAPPY® XMAS TREES er et dansk koncept, skabt for at glæde og gøre en positiv forskel lokalt og globalt. HAPPY® XMAS TREES er en stor offentlig kunst-, design- og kulturudstilling af specialdesignede glasfiber juletræer, som med hvert kreative design, form og udsmykning sætter sit præg og budskab på Københavns torve, gader, pladser og andre åbne rum i julen.

Med andre ord omdannede vi København til nordens største galleri i det offentlige byrum.

Turning art into sustainability

Først og fremmest er HAPPY® XMAS TREES et stort kunst og kultur event. Når København og danskerne har haft smil på læben, debatteret og hørt budskabet, afslutter kulturfesten med en offentligt  auktion, hvor alle træerne blev bortauktioneret til højestbydende.
Beløbet overrækkes til det velgørende formål: Plantning af jatropha-skov i Mali, Afrika. igennem
Projekt Happy® Forest og vores samarbejdspartnere

Donationen fra HAPPY® XMAS TREES 2010 resulterede i at der er blevet plantet over 72.500 Jatropha træer i 2011-12.

Auktionen

Auktionen for HAPPY® XMAS TREES 2015 er vel overstået.  Træer der blev solgt på auktionerne har resulteret i at Happy® Xmas Trees til dato har plantet over 100.000 træer i projekt HAPPY® Forest i Mali. Og der bliver plantet yderligere træer i 2017. Det er vi meget glade forog stolte af – fordi hele projektet handler om mere end blot kunst og kultur – det handler også om at give noget til en del af verden, der har brug for vores hjælp.

Vidste du at for hver 1000kr vi får ind på auktionen, kan vi plante 300 træer i Mali!
Overskuddet fra salget af træerne går nemlig direkte til projektet HAPPY® Forests, som hjælper befolkningen i Mali, Afrika, til at få et bedre liv – via plantning af Jatropha træer. Træerne bidrager til at skabe et stabilt levebrød for befolkningen og samtidig gavner de også vores fælles klima. For hver tusinde træer der plantes, svarer det til at CO2 neutralisere udledningen fra 7 personer på en gennemsnitlig arbejdsplads – så det er altså også en oplagt mulighed for virksomheder for at få plusser på CSR kontoen, ved at støtte projektet.

Det er stadig muligt at støtte projektet ved at donere et beløb til træplantning, se mere her.

FullSizeRender-1
IMG_0526

Sagt om HAPPY® XMAS TREES

  • Verden over er sociale entreprenører i fuld gang med at revolutionere måden at skabe bæredygtig værdi på med flere former for kapital. HAPPY® XMAS TREES er et godt eksempel på, hvordan æstetisk, social, miljømæssig og finansiel kapital kan gå hånd-i-hånd som et bidrag til en bedre verden.

    Tania EllisForfatter, foredragsholder, social business ekspert